Enhver, der har været til eksamen, kan huske de alseende eksamensvagter.

De kigger på din skærm for at tjekke, om du googler svaret. Og de følger dig til toilettet for at sikre sig, at du ikke diskuterer opgaverne med studiekammeraten i båsen ved siden af.

Men de kan nok ikke gennemskue, om du har fået fat i ulovlige study drugs som Ritalin og modafinil, og derfor slår i tasterne med mere energi og har en mere kreativ og hurtigere tænkende hjerne.

Og selv hvis de opdager det, så tæller study drugs ikke som eksamenssnyd på Københavns Universitet.

- Der står intet i vores regler om, at det må man ikke. Så vi har ikke et juridisk grundlag for at kalde det snyd, fortæller universitetets vicedirektør for uddannelse, Rie Snekkerup.

- Det havde været snyd i sportens verden. Men det er ikke snyd i en uddannelsesmæssig kontekst, fordi vi ikke tester for det.

Rie Snekkerup har ret i, at hvis der til en sportskonkurrence findes spor af de her stoffer i din doping-prøve, så er du i problemer. Men burde du så ikke også tisse i en kop inden eksamen?

Snyd eller ej?

Selvom ADHD-medicinen Ritalin og lægemidlet modafinil er på dopinglisten, kan Anti Doping Danmark ikke konkludere, at præparaterne tæller som eksamens-doping.

Listen forholder sig nemlig kun til sportens verden. For øvrigt får personer med ADHD eller sygdommen narkolepsi de her stoffer af lægen helt lovligt.

Men det er alligevel sådan, at hvis ikke du har ADHD eller narkolepsi, så giver stofferne dig 'noget ekstra', fortæller overlæge hos Psykiatrifonden Per Vendsborg.

Han henviser til en række internationale studier, der viser, at de har potentiale til både at give dig ekstra overskud, tænke hurtigere og yde bedre, ligesom du kan føle dig mere udadvendt, selvsikker og får mindre behov for mad og søvn.

Det lyder måske som en salgstale, men det er det bestemt ikke.

Der kan både være alvorlige bivirkninger ved stofferne så som søvnløshed, nervøsitet og på længere sigt paranoia og psykose. Desuden er det misbrugsstoffer, som du kan risikere at blive afhængig af.

Og så er det altså også en form for snyd, mener Per Vendsborg.

Desuden er stofferne ulovlige, hvis ikke din læge har givet dig dem. Det er nemlig ulovligt at købe og sælge receptpligtig medicin, hvis ikke man har en recept. Og det faktum gælder jo, selvom pillerne altså ikke tæller som eksamenssnyd, nævner både Københavns Universitet og interesseorganisationen Danske Universiteter, som taler på vegne af alle landets universiteter.

- Det er klart, at vi på ingen måde kan godtage, at man tager ulovlige stoffer på universiteterne, siger Danske Universiteters direktør, Jesper Langergaard.

Men han vil lade det være op til det enkelte universitet, om de vil teste de studerende for study drugs. Han er dog meget imod at omtale eksamensperioden, som var det en idrætsturnering.

Næstforkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, Louise Frost, vil heller ikke bruge ord som doping eller snyd. Hun vil aldrig lægge skylden på den studerende, der tager study drugs, men på systemet.

Men ville hun føle sig snydt, hvis hendes medstuderende tog en ulovlig pille og klarede eksamen bedre end hende selv?

'Jeg tror ikke på det med at tjekke eleverne i hoved og røv'

Nu ved jeg ikke, hvad du har svaret i meningsmålingen i toppen af artiklen. Men spørger man uddannelsesordførerne på Christiansborg, er problemet med study drugs større end en blisterpakke. Det er præstationskulturen, der skal kureres.

Derfor skal urinprøverne ifølge SF’s uddannelsesordfører heller ikke findes frem lige nu.

Det er også konklusionen hos Københavns Universitet, som ikke vil diske op med en antidoping-test, når nu eksamensvagten alligevel skal følge dig på toilettet.

- Dem, der tager ulovlig medicin, ved jo godt, at det er ulovligt. I stedet for at teste for stofferne, skal vi nærmere overveje, hvad der gør, at de føler, de behøver at tage medicinen, siger vicedirektør for uddannelse, Rie Snekkerup.

- Vi kigger indad og prøver på at ændre mentaliteten. De studerende skal vide, at de er her for at lære og ikke for at få 12-taller.